Panama

Vi har nu været på farten i 7 dage og har oplevet lidt af hvert i Panama.

Vi startede vores eventyr med at blive kørt til Kastrup lufthavn, hvor vi ventede i 4 timer, før vi fløj til München, hvor vi ventede i 5 timer.

Så kom det store fly, som endte med at tage intet mindre end 11 timer. Jeg fik set 2 film om bord, men prøvede at sove så meget som muligt, da det ikke var blevet til for meget søvn nytårsnat. Der var en del turbulens over Frankrig men ellers gik turen let som en leg!

Efter kun 2 timer i Bogota i Colombia kunne vi så sætte os i det sidste fly til Panama City, og også det gik uden problemer.

Det var så formiddag og lyst da vi efter 32 timers rejse, trådte ud i 28 grader i Panama den 2. januar 2020.

Med ingen tid at spilde, tog vi en metro til centrum og fandt vores hostel. Vi tog en kort lur, før vi trådte ud i varmen og gik til det historiske centrum. Vi så et kæmpe flag, en gammel kirke og en masse boder.

Vi endte med at falde i søvn død trætte efter at have gået 13 km. Dermed kunne vi nyde vores første nat i Panama, men ikke en lang nat! Før vi havde en bus dagen efter klokken 6.50 om morgenen.

Dagen efter kørte vi i 7 timer til David og så en time til byen Boquete i bjergene. Efter sådan en rejse dag valgte vi at slappe af og lave lidt mad i stedet.

Dagen efter tog vi så op i bjergene med en lille bus for at se de forsvundne vandfald. Det var 3 utrolig flotte vandfald, og trods at vandet var koldt, så hoppede vi i den lille sø foran nummer 2. Vi valgte at gå de 8 km ned af bjerget, og på vejen så vi endnu et vandfald, kæmpe jungle træer og mange kaffe plantager.

Dagen efter kørte vi så med en lille bus i 4 timer for at komme til kystbyen Almirante på østkysten. Derfra kom vi på en bådtaxa og kom så til Bocas del Toro, en øgruppe på mange små øer, hvor kun en håndfuld er beboet.

Vi boede på den største, og efter at have fundet et ledigt sted at sove, gik vi en tur på stranden og så et hestevæddeløb, før vi tog ud i byen og mødte nogle lokale som gerne festede med os hele natten. Dermed blev den 4 om natten før vi fik os slæbt hjem på hostellet, og kunne så vågne op med tømmermænd dagen efter.

Op og afsted dagen efter med en pandekage i hånden ned til havnen, hvor vi sammen med 8 andre skulle på ø tur.

Vi sejlede ud i sådan en fart at alle tømmermænd blev glemt og erstattet af lidt frygt og mange grin. Sofie og jeg sad forrest med vores guide Homer, og da båden kom op i fart løftede forenden sig så meget at Sofie og jeg sejlede mere i luften end på vandet.

Første stop var mellem små øer af buske med rødderne nede i vandet. Der blandt de små buske-øer mødte vi efter få minutter en flok delfiner som glædeligt kom op og sagde hej i vandoverfladen. Vi så endda en unge med sin mor.

Derefter sejlede vi til Sloth Island hvor vi så en voksen og et baby dovendyr, som begge meget langsomt bevægede sig i grenene.

Næste stop var lidt længere ude i det åbne, her skulle vi snorkle blandt koralrev i mange farver og fisk i mange størrelser.

Så sejlede vi til Los Zapatillos, som var paradisagtigt med sine hvide smukke strande og turkis blå vand. Det var uden tvivl den smukkeste strand jeg nogensinde har set. Vandet var dejlig varmt, så vi solede os og svømmende med små gennemsigtige fisk.

Så gik turen til en restaurant som stod i vandet på pæle. Der fik vi en lækker fiskeret med fisk, rejer og blæksprutte i kokosnødde-sauce og med kål ved siden af, sammen med en mango colada.

Sidste stop på turen var Starfish Beach hvor vi så store røde søstjerner på størrelse med 2-4 håndflader.

Vi kom hjem og ville tage en lur, men fandt så ud af at Sofie var blevet helt brændt i ansigtet og på ryggen. Heldigvis boede vi med en række spændende typer, og en af dem kendte en kur med æg. Så vi købte æg og fik Sofie lagt på en seng med plastik på, så jeg kunne smøre hendes ryg ind i æg. Imens vendte vores andre værelseskammerater tilbage. De blev meget overrasket da de så hvad der foregik, men det knækkede stilheden og det endte med at vi brugte hele aftenen alle sammen med at spille kort og drikke noget af den lokale rom. Igen blev den 4 før vi endelig kom i seng.

Dagen efter havde vi kun en halv dag.

Vi tog et smut til Red Frog Island, men så kun en af de kendte røde frøer. Til gengæld så vi 4 caimaner, som er små krokodiller. Vi hyggede os i skyggen, så Sofies hud kunne få en pause, og så gik vi en tur på den frodige smukke ø.

Da vi kom tilbage spiste vi frokost, og så var det afsted klokken 16 mod Panama City igen. Først en vandtaxi til Almirante, så 9 timers bus til Panama City, hvor vi nåede frem klokken 4 om morgenen.

Vi fandt heldigvis et hostel som kunne have os boende fra 4 om morgenen til 20 om aftenen. Så vi sov fra 5 til 9, så spiste vi morgenmad, og så sov vi igen.

Efter at have lavet lidt pasta til frokost, gik vi en tur ned i centrum og købte de sidste ting.

Klokken 20 tog vi metro og bus til lufthavnen, hvor vi måtte sove på bænkene indtil klokken blev 1 og vi endelig kunne komme af med bagagen og komme ind i lufthavnen.

Vi vinkede farvel til Panama og tog så afsted mod Colombia.

Colombia

Efter at være ankommet til Santa Marta lufthavn om formiddagen, fandt vi vores hostel i byen og brugte resten af dagen på at slappe af, og gøre os klar til den kommende tur.

Allerede dagen efter tog vi om morgenen ned på Expotur’s kontor og hoppede på en bus med 16 andre turister og kørte mod nationalparken. Vores 4 dages vandretur på cirka 45 km skulle til at i gang.

Vi startede i en lille by med at få lidt frokost, og så var det op af det første bjerg. 6 timers gang, mest op, men en halv time stejlt ned til sidst. Vi fik fisk til aftensmad og lov til at hoppe fra en klippe 3 meter ned i en pøl for enden.

Vi sov i små senge dækket af myggenet og måtte op igen klokken 5 for at starte dagen med 4 timers gang op i bjergene. Men hvor vi før havde gået i brændende sol, blev vi nu dækket af skyggen fra regnskovens grønne blade.

På toppen af et bjerg fik vi lidt vandmelon og efter en time ned af bakke nåede vi frem til et hus og en flod. Vi badede lidt i floden og fik pasta til frokost. Efter det stod den på 4 timers gang igen. 2 hårde timer op og så 2 timer rimelig ligetil hvor det bare bumlede lidt. Vi nåede det sidste stop hvor vi kunne hoppe i en lille flod igen. Men denne gang var vi så højt oppe og dermed tættere på kilden, at vandet var iskoldt og krystalklart.

Vi spillede kort og Mejer med de andre rejsende, som alle var rigtig flinke mennesker fra mange forskellige lande.

På den sidste dag skulle vi gå i 4 timer indtil frokost-stoppet og derefter 3 timer ned af bakke.

Det var den hårdeste dag! Vi havde allerede brugt så mange af vores kræfter, og stierne var i sand og ler jord som gjorde at fødderne gled eller sank i.

Men da vi til sidst nåede ned for enden af bjerget, var vi alle så stolte og glade for at vi havde klaret det!

Vi delte informationer, så vi kunne dele billeder og den slags, og så var det ellers en 2 timers køretur tilbage til Santa Marta og en blød seng at sove i.

Allerede dagen efter tog vi en 20 minutters taxatur om på den anden side af et bjerg. Lige på den anden side ligger nemlig en lillebitte by ved navnet Taganga. En by med få lokale og mange turister med et formål: at dykke.

Taganga ligger lige på grænsen af Tayrona nationalpark, og alle deres dyk foregår derfor i det smukkeste koralrev med et imponerende dyreliv.

Der brugte vi 4 dage på at dykke, læse lektier, tage dykkereksamen og drikke øl med de andre dykkere. Vi lavede 4 dyk på 6, 12, 15 og til sidst 18 meters dybde. Vi så de smukkeste fisk og koraller, og lærte alt muligt fra at tage sit udstyr af under vand, til at give makkeren ilt og svømme hurtigt men sikkert mod overfladen uden ilt.

Vi bestod begge to, og kan nu officielt kalde os Certified Open Water Divers med en grænse på 18 meter.

Efter nogle fantastiske dage i Taganga, tog vi en forfærdelig 6 timers bustur til Cartagena. En kæmpe stor kystby med lækkert vejr og lækre strande. Her mødtes vi med min folkeskoleveninde Emilie.

Vi tog ud og lavede 2 dyk, og vi tog på bådtur til 4 forskellige strande ved Rosario øerne. Der så vi Pablo Escobars fest villa, fisk og koraller og vi svømmede om natten blandt plankton som lyste når man bevægede sig. Den sidste dag gik vi rundt i byen og så på dens kirker og farvede huse indtil vi skulle med en natbus til Medellin.

Equador

Peru